Erik Lund er en rutineret brygmester med over to årtiers bryggerfaring på Carlsberg Laboratorium. Igennem årerne har han været med til at udvikle hundredvis af nye øl, og en integreret del af hans arbejde involverer at holde et skarpt øje med alle nye trends i branchen. En af de nyere trends er øl med tydelige vinøse karakteristika. Nysgerrigheden fik Erik til at studere emnet nærmere med at en klar målsætning om at opnå det bedste fra to verdener vinens smag og øllets forfriskende egenskaber.
Erik har i de sidste par år udforsket og eksperimenteret med gærstammer, mæskemetoder, kulsyreindholdet og humlesorter for at opnå vinlignende smage og udtryk. Men han blev for alvor grebet, da han startede forsøg med pressede drueskaller. Denne bløde, forfriskende hvedeøl er kulminationen på dette arbejde. Hemmeligheden er at øllet er macereret med Rondo- og Chardonnay-drueskaller, hvorved drueskallernes naturlige flavonoider overføres til øllet og giver det en smuk rosenrød farve og en let syrlighed. Garvesyren i Rondo-drueskallerne bidrager med balance til øllets sødme og styrker øllets forfriskende egenskaber. Med Eriks ord er det en øl, der vil imponere både bryggere og vinsmagere.