Pint
Pint – det store ølglas
Når fredag aften kalder på en stor øl uden dikkedarer er et pintglas et godt valg. En pint er lidt større end et halvliters glas, men den præcise mængdeangivelse er ikke så vigtig, når vi er oppe i disse størrelser. Det vigtigste er, at det brede glas lader øllet løbe gennem hele munden, så både sødt og bittert kommer til sin ret.
Et gennemført allround glas, som kan bruges til både pilsner, porter og IPA og som efterlader en behagelig eftersmag af engelsk pub.